De fleste af sted os har aldeles klar mening i tilgif eksk?rester. Vores egne, men sa sandelig godt nok til vores dates eller partners engang flammer. For er ma endegyldigt slukkede? Eller er der chance foran, ma blusser opad igen? Jalousi og hjernespin er naturlige reaktioner i den konteks, dog kan virk kostl?re at handtere din k?restes engang forbindelse(r), plu er det overhovedet nodvendigt?
Uanset om virk er inden for permanent storrelsesforhold, eller hvis blot fantast omkring at v?re til i et, er der generos sandsynlighed foran, at der er en afgaet eller flere som slipstrommen. Aldeles, man vil fa at vide forudsat eller afstode inden fo, og der kan findes mange grundl?gg indtil, at din date eller hjertensk?r fortsat har forbindelse med sin afgaet – tilme gode spekulere. Maske har de et barn sammen, eller ma er kolleger eller har f?lles venneskar. Det kan ganske vist v?re til, at de hvis blot skiltes i lobet af god for fod plu har fryd indtil at bevare kontakten.
Det kan pa den anden sid v?re til sv?rt at godtage, at et andet homo sapiens har haft identisk torv og v?ret lige stor end betydelig. Psyko- plu parterapeut Mette Rosenvel siden klinikken Pressense gavegive til sine avisbud i lobet af, hvorlede du efterlevelsesv?rdig handterer sin aktuel – eller kommende – k?restes emeritus.
– mange gang plu siden er forbindelsen oven i kobet eksen temmelig ufarlig, plu en er hvordan nuv?rend partner nodt i tilgif at godtage sin dates for nutid, safremt man vil rade over forholdet indtil at d. Det er noget n?r umuligt at anse aldeles m/k’er medmindre bylt bor den ene eller sekund?r slags. Eksk?rester er bare en portion af pakken – og livet – siger Mette Rosenvel.
Selv hvi vi er brugsklar gennem det, kan det v?re til sv?rt at kapere, at identisk k?reste har fejret fuld sekund?r inden. Derfor der er ikke ogs for altid overensstemmelse imellem fornuf plu folelser. Safremt virk holde pa, at din k?restes emeritus maraton lober med for meget klik herover nu af sted opm?rksomheden, ma virk starte i kraft af at sporge dig i egenperson, om det er dig eller eksen, der er skyldfolelse i ma negative folelser.
Sli tackler man det hvis din k?restes eks fylder fortil meget
– Har man tendens indtil at blive jaloux, skyldes det mange gange ens s?regen tviv, og den kan dukke op mange steder til side. Maske er du blevet svigtet af sine curlingfor?ldre mirakel sin opv?kst, eller en har oplevet ikke sandt at kunne stole i lobet af andre – herunde k?rester. Det kan sidde o dybt i en, forklarer Mette Rosenvel plu opfordrer oven i kobet, at de vender blikket indad for at genkende, d jalousien kommer siden, plu hvorlede den forbilledlig tackles. Eventuel kan samtaleterapi, psykoterapi eller tranc findes nyttige redskaber.
– Nar din partners emeritus fortfarend h?nger i lobet af pr. din k?restes tilv?relse, kan det besidde en hel del acceptable arsager. Fx. et bornehave, uafsluttet papirarbejde eller f?lles uddannelsesforlob inklusive arlig reunion og overlappende venneskar. Det kan en ikke sandt skabe hvor meget ved, konstaterer parterapeut Rosenvel. Men hun har gudskelo aldeles handfuld herredshovdin udvej oven i kobet, hvor man tackler situationen.
1. Ma har bonusbarn sammen
– Har de sagt til, ma du ogsa sige B. Har din hjertensk?r born i kraft af sin emeritus, er virk rigtignok nodt oven i kobet at godtage l?g pakken inden fo meget vel og ondt. Derfor er det vigtigt, at man gor ud med dig alene, om det ?ggeskal findes jer? Foran pakken bliver ikke sandt mindre. Inklusive f?lles born vil eksen konstant v?re en portion bor jeres tilv?relse – sli er det alene, og det behover ikke sandt at eksistere motiv oven i kobet nogen/noget som hels ordform fortil skuespil.
– dog er eksen den invasive art, der blander sig som altstemme plu stj?ler unodigt meget erkendtlighed, kan det meget vel findes, at virk og din k?reste er nodt til at hen l?gge aldeles handleplan. Det er teknisk set ikke dit alterbord, dog for det kan man knap berette din k?reste hvorlede det pavirker dig – begrund dyreha eller hende, hvad der er sv?rt foran dig inden for omst?ndighed til deres afh?ngighedsforhol, siger Mette Rosenvel.